Redningsvæsen

11 pensionister frygtes omkommet under brand i Skotland

London, lørdag /ritzau/Reuters Mindst 11 ældre beboere frygtes omkommet under en brand på et plejehjem i Skotland lørdag, oplyser en talsmand for brandmyndighederne Strathclyde brandvæsen blev alarmeret og kaldt ud til en brand i Rosepark plejehjemmet i Uddingston i nærheden af Glasgow umiddelbart før kl. 05 (kl. 06 dansk tid). De lykkedes de flere end 40 udkommanderede brandfolk at få slukket ilden, men en talsmand sagde, at der var mange omkomne. Mindst 40 mennesker befandt sig på plejehjemmet, da branden opstod i en af fløjene. - Bygningen stod i lys lue, da brandfolkene ankom. 11 mennesker, som menes at være beboere, frygtes omkommet, sagde han. /ritzau/Reuters