Aalborg

11 thyboer med i Nordisk Natdyk

For tredje år i træk forsøger nordiske dykkere i aften, torsdag, at sætte Guinness-rekord

11 thyboer er med i aften, torsdag, kl. 20.7, når nordiske dykkere forsøger at nå op på mere end 1000 for at sætte en Guinness-rekord. Det er medlemmer af Thisted Sportsdykkerklub, der står klar ved Søbadet i Thisted. Arrangementet hedder Nordisk Natdyk, og i fjor nåede man op på 889 deltagere, fortæller Torben Grønhøj fra Thisted Sportsdykkerklub, der i fjor selv var med i Aalborg. Ved starten i 2005 nåede man 351 deltagere. I aften bliver der dykket i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt på Færøerne og Svalbard. Formålet er - udover verdensrekorden - at dykkere fra forskellige klubber mødes og deltager i en fælles aktivitet: "Vi får mulighed for at vise verden, hvilken fantastisk hobby vi har," hedder det i en pressemeddelelse fra Nordisk Natdyk 2007.