112-svigt op i tinget

I flere tilfælde har borgere i Nordjylland følt sig svigtet, når de havde brug for hjælp.

Arkivfoto

Arkivfoto

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Da Poul-Erik Larsen fik hjertestop på Skagensvej i Frederikshavn i fredags, måtte hans kone Rosa Larsen forlade ham og løbe hen til Ok-Plus tanken 200 meter væk, fordi vagthavende på 112 insisterede på at få et husnummer for at kunne sende en ambulance. - Vores mor blev nødt til at efterlade vores far liggende på Skagensvej, fordi vagthavende bliver ved med at spørge efter et vejnummer, siger Ivan Rafn fra Frederikshavn. Faldt om med hjertestop Da en mand fra Visse i sommer faldt om med hjertestop på p-pladsen ved Gåsepigen på Vesterbro i Aalborg, blev hans kone bedt om at finde et husnummer, før ambulancen kunne sendes af sted. Da Peter Jacobsen fandt en mand med brækket ben under en gåtur i naturområdet Bulbjerg insisterede vagthavende på at få et husnummer for at kunne sende en ambulance. Måtte løbe rundt for at finde nummer Det var gårsdagens artikel om Marianne Andersen-Sund, der måtte løbe rundt på Vestergade i Frederikshavn for at finde et gadenummer på lægevagten i Frederikshavn, som fik nordjyderne til at henvende sig med lignende oplevelser. Marianne Andersen-Sunds veninde var alvorligt syg og skulle med ambulance til Aalborg. Det var vel at mærke vagtlægen, som rekvirerede ambulancen, men vagthavende insisterede på at få et husnummer på lægevagten, før han ville sende en ambulance til den 44-årige veninde, som viste sig at have fået en hjernehindeblødning. Spørgsmål til ministre Rækken af sager ryster politikere, som NORDJYSKE har talt med. - Det kan ikke passe, at det skal være så formalistisk og teknisk korrekt. Så er der jo ingen, der kan ringe efter en ambulance. Det lyder ikke bare utilfredsstillende, det lyder livstruende, hvis det er sådan et system, der praktiseres, siger Preben Bang Henriksen (V), der har plads i retsudvalget. Han vil nu rejse spørgsmålet i Folketingets spørgetid - både over for justitsministeren og sundhedsministeren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.