116 årig: Jeg savner mine tænder

Peruansk kvinde fra 1897 er kun tre måneder yngre end verdens ældste, den japanske kvinde Misao Okawa

116 år gammel er Filomena Taipe Mendoza ifølge hende selv - hun er ifølge sine identitetspapirer født 20. december 1897. Foto: Scanpix

116 år gammel er Filomena Taipe Mendoza ifølge hende selv - hun er ifølge sine identitetspapirer født 20. december 1897. Foto: Scanpix

LIMA:En kvinde på 116 år, der lever i ekstrem fattigdom i Peru i hjertet af Andesbjergene, kandiderer til titlen som den ældste nulevende person i verden.

Filomena Taipe Mendoza, som hævder at være født 20. december i 1897, er kun tre måneder yngre end japaneren Misao Okawa, som er verdens ældste person i henhold til Guinness World Records og Den Amerikanske Forskningsgruppe for Gerontologi.

- Jeg er ikke fra det sidst århundrede, unge mand, men fra det før det ... jeg er meget gammel, siger hun til en embedsmand, som har hjulpet hende med at indløse den første check til ældre, som lever under ekstreme forhold.

- Min hemmelige opskrift på et langt liv er en naturlig diæt. Jeg har altid spist kartofler, gedekød, kartofler og bønner, siger Filomena Taipe Mendoza, som aldrig har forladt sin fattige landsby med lerklinede huse i Huancavelica.

Alt fra egen have

- Alting kommer fra min have. Jeg har aldrig drukket af sodavand af en dåse, siger hun og tilføjer:

- Jeg har haft et hårdt liv. Jeg var en ung enke med ni små børn, og jeg måtte arbejde hårdt for at se dem vokse op. Kun tre af dem er i live i dag.

Den gamle dame fortæller også, at hun ”ville ønske, at jeg stadig havde tænder”.

Den nye pension vil medføre, at kvinden nu får gratis lægehjælp og hver måned modtager omkring 600 kroner.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.