118 initiativer er indstillet

Listen over indstillede til Den NORDJYSKE Initiativpris er lang og varieret

Karen Keinicke
Sidste års modtager af 100.000 kroner var Skyggebørn ved Jes Dige, som hjælper børn i sorg. Arkivfoto
Aalborg 8. januar 2018 16:01 - Opdateret 8. januar 2018 16:27

AALBORG: Hvis man har været tvivl om, hvorvidt Nordjylland er rig på ildsjæle og spændende projekter, der gør en forskel for mange, så behøver man ikke at bekymre sig.

Da fristen for at indstille udløb søndag, havde i alt 228 personer kommet med 118 forskellige forslag til, hvem der 6. februar skal modtage Den NORDJYSKE Initiativpris. Udover æren og en statuette består prisen af 100.000 kroner.

- Jeg synes, at det er et flot antal indstillede, og når man ser ned ad listen over forslag, kan man kun blive i godt humør over, hvor mange der gør en stor, uegennyttig indsats rundt omkring, siger chefredaktør på NORDJYSKE Lars Jespersen, der er en del af den dommerkomite, der nominerer tre initiativer og senere finder frem til det initiativ, der skal modtage hovedprisen.

De to øvrige nominerede modtager 10.000 kroner.

Forslagene til prismodtagere har alle haft mulighed for at indsende til NORDJYSKE Medier, og de spænder fra lokale ildsjæle over frivillige foreninger til virksomheder, der tager et ekstraordinært, socialt ansvar.

- Det er stærkt, at forslagene rummer den bredde, for det viser, at det at gøre en forskel for andre foregår i mange forskellige sammenhænge, siger Lars Jespersen.

Udover ham består dommerkomiteen af Lynge Jacobsen, Klaus Bystrup, Anne Marie Kanstrup og Elsebeth Dissing. Prisen uddeles af NORDJYSKE Medier og Aalborg Stiftstidende Fond på Teater Nordkraft 6. februar.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...