118 kimes ned af ensomme

- Jeg har bare brug for én at snakke med. Sådan kan henvendelsen lyde, når telefonpasserne på TDC's nummeroplysning tager telefonen. For hvert år får TDC tusindvis af opkald fra udsatte danskere til 118, der trænger til en at tale med.

- Jeg vil tro, at vi gennemsnitligt har mellem otte og 10 opkald om dagen. Det svinger lidt, og det er mest omkring højtider og helligdage. Det er vores indtryk, at det er dér, folk føler sig mest ensomme, fortæller Lene Dalsgaard Olesen, gruppeleder for et af natholdene på 118. Påmindelser om, at tjenesten koster op til 13 kroner i minuttet og derned har en højere timepris end en professionel psykolog preller som oftest af på de kontaktsøgende. - Vi siger altid med det samme, at det her altså koster penge, og at de vil kunne ringe til f.eks. Den sociale Døgnvagt, men det er langt de fleste ligeglade med. Måske er det fordi, at det er nemmere at ringe til os. Man behøver ikke bestille tid, og vi er der jo altid, siger Lene Dalsgaard Olesen. Det kan være ret barske historier, som telefonisterne præsenteres for. Derfor skal man være af en speciel støbning for at klare tjansen, når sørgmodigheden pludselig vælter ud af røret. Derfor leder gruppelederen efter kvaliteter som stabilitet, modenhed og ansvar, hvis hun skal rekruttere nye medarbejdere til natholdet, hvor langt de fleste opkald kommer. - Det er simpelthen blevet en del af jobbet, siger Lene Dalsgaard Olesen. Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte og speciallæge i psykiatri, er overrasket over opkaldene til TDC, men han undrer sig alligevel ikke. - Jeg anede ikke, at det her fandt sted, men det er et udtryk for, at vi er blevet et samfund, hvor et civilt eller et familiært netværk er ikke-eksisterende for en række borgere, der så bliver svage. Behandlingssystemet er netop indrettet med streg under behandling. Det egner sig bedst til, at patienterne har et konkret problem, som man kan diagnosticere og netop behandle professionelt. Systemet er bureaukratisk og kræver henvisninger, men tager sig ikke af denne slags medmenneskelige problemer. Systemet er meget professionelt, men det er ikke medmenneskeligt, mener Preben Brandt. Alligevel er han glad for at høre, at Oplysningens medarbejdere tager sig tid til at tale med folk. - Det er selvfølgelig sørgeligt, at det er den vej, disse mennesker er nødt til at gå for at få menneskelig kontakt. Men at nogen påtager sig opgaven og har respekt nok for en, der ringer med et problem, til at tale med ham; det varmer mit hjerte. 1. sektion side 5