12 år og mega-talent

Golf 8. maj 2007 06:00

{ FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Golfklubs Daisy Nielsen fortsætter sin imponerende sejrsgang. I weekenden vandt hun i Jelling årets første afdeling af Faxe Kondi Tour for piger under 18 år. Den kun 12-årige frederikshavner var hele 10 slag bedre end Asserbos Marie Bergelin på andenpladsen. Det er usædvanligt, at afstanden er så stor i toppen. Og det er uhørt, at det er en pige på 12 år, som giver de ældre spillere så store stryg. Turneringen blev afviklet over 54 huller. Daisy Nielsen brugte 74, 75 og 73 slag - kun seks slag over banen par. Golfsæsonen er blot tre uger gammel, men den unge frederikshavner er allerede det helt store samtaleemne i dansk golf. Daisy vandt også en ranglisteturnering i overlegen stil for 14 dage siden, ligesom hun vandt begge sine singler for Frederikshavn i Elitedivisionen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...