12-årig nordjyde vinder surf-VM

Tobias Bjørnaa fra Klitmøller verdensmester ved VM for juniorer

12-årige Tobias Bjørnaa fra Klitmøllervar glad, da han havde vundet surfer-VM for juniorer. Foto: Carter/PWA
Klitmøller 12. august 2018 12:34 - Opdateret 12. august 2018 12:35

KLITMØLLER/SPANIEN: Danmark fik lørdag en ny verdensmester.

Det skete, da 12-årige Tobias Bjørnaa fra surfklubben NASA i Cold Hawaii Klitmøller vandt tredje runde ved junior-VM efter sikre sejre, først i Almerimar i Sydspanien, Pozo på Gran Canaria og lørdag på Tenerife.

Første del af junior-afdelingen blev sejlet først på ugen, så spændingen var stor og ventetiden lang for at se, om sejren holdt hele vejen. Det gjorde den.

- Det er helt fantastisk, jeg kan slet ikke forstå det. Det her har jeg drømt om lige siden jeg så de første ISA World Cups i Klitmøller, siger Tobias Bjørnaa fra Spanien, hvor sejren blev fejret lørdag aften.

Han er 12 år bor i Klitmøller og går på den lokale friskole.

Tobias startede med at windsurfe som fem-årig på Vandet Sø.

Han deltager stadig i den ugentlige træning, som surfklubben NASA afholder på Vandet Sø. Ellers er han mest at finde på Vesterhavet, hvor han sejler året rundt.

Surfkluben NASA og Thisted Kommune har støttet Tobias og NASAs atleter med et program, hvor der har været tilknyttet en træner og et fast træningsprogram for at styrkesurferne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...