12-årig tiltalt for mord

Dreng i Florida tiltalt for drabet på sin blot to år gamle bror.

En 12-årig dreng i Florida er tiltalt for at have dræbt sin to-årige lillebror. Drengen er den yngste, der nogensinde er blevet tiltalt for overlagt mord i staten Floridas historie. Det skriver ekstrabladet.dk. Ifølge politiet skubbede han lillebrorens hoved ind i en boghylde to gange, så den to-årige dreng fik kraniebrud og indre blødninger. Den 12-årige har angiveligt tilstået drabet. Risikerer livstid Anklageren i sagen har afvist at behandle den 12-årige dreng som mindreårig til trods for, at 117.000 mennesker på nettet har skrevet under på, at det skal han. Dermed risikerer han fængsel på livstid, hvis han bliver dømt skyldig. Den 12-åriges mor er også tiltalt for manddrab, da hun først efter seks timer kørte den to-årige på skadestuen. I mellemtiden nåede hun både at tjekke sin netbank og downloade musik.