12 års fængsel for hustrudrab

44-årige Allan Pedersen fra Tårs er idømt 12 års fængsel for drabet på sin hustru sidste år. Opdateret kl. 12.24.

Nu er dommen faldet i sagen, hvor den 44-årige Allan Pedersen var tiltalt for at have dræbt sin 40-årige hustru klokken tre om natten til den 18. oktober 2008. Dommen blev på de 12 års fængsel, som anklager Janni Vrelits havde begæret. Det var en enig domsmandsret, som kendte Allan Pedersen skyldig. Allan Pedersen udbad sig betænkningstid med henblik på at anke sagen til landsretten. Forsætligt drab Allan Pedersen har hele tiden erkendt, at det var hans slag med to tre og fire kilo tunge gipsfigurer, der var årsagen til hendes død, men han har nægtet, at der var tale om drab men om vold med døden til følge. Det var netop dén detalje, at da Allan Pedersen havde slået Jette Frahm Pedersen i hovedet med den første gipsfigur, og denne gik stykker og han hentede den anden gipsfigur for at slå videre på hende, der var udslagsgivende for dommen for forsætligt drab. nordjyske.dk følger sagen