EMNER

12 al-Qaeda militante dræbt

ADEN:I Yemen er 12 al-Qaeda militante dræbt efter et angreb, hvor militæret affyrede artilleri og granater mod havnebyen Zinjibar. De seneste ni måneder har der været kampe i Yemen, efter al-Qaeda overtog havnebyen og flere andre. Regeringen vil have ekstremisterne ud af byerne og forsøger derfor i øjeblikket at forhandle om det. Indtil videre har forhandlinger ikke resulteret i, at al-Qaeda trækker sig ud af Zinjibar. Flere byer er blevet overtaget af al-Qaeda efter styret i Yemen er blevet svækket af flere måneders protester mod regimet. Foreløbigt er hundredvis af mennesker blevet dræbt i kampene, og mere end 90.000 mennesker er tvunget på flugt fra deres hjem./ritzau/AFP