12 fra Jammerbugt valgt i nyt repræsentantskab

De 80 medlemmer til det nye repræsentantskab i Sparekassen Vendsyssel er nu udpeget. Repræsentantskabet er valgt for fire år fra 1. januar 2008, og 12 af medlemmerne er fra Jammerbugt Kommune.

Brønderslev 8. december 2007 19:34

For at få en repræsentativ geografisk fordeling er medlemmerne fordelt på fire valgkredse (Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn og Jammerbugt kommuner). Vedtægterne sikrer, at den enkelte valgkreds bliver repræsenteret i forhold til det antal stemmer, der kan afgives i valgkredsen. Afstemningen er foregået pr. brev i perioden 29. oktober til 19. november, og alle sparekassens godt 20.000 garanter har haft mulighed for at stemme i forhold til deres garantkapital. - Vi er meget glade for den store interesse, der har været omkring valget, både for at opstille som kandidat og for at stemme, siger administrerende direktør Vagn Hansen. Det vidner om et højt engagement blandt vore garanter og en stærk tilknytning til sparekassen. Sparekassen Vendsyssel har 20 afdelinger, deraf fem i Jammerbugt Kommune (Brovst, Fjerritslev, Skovsgård, Halvrimmen og Aabybro). De 12 Jammerbugt-medlemmer i det nye repræsentantskab er alle blevet genvalgt: Bygmester Hans Torp Andersen, Halvrimmen, tømrermester Carsten B. Christensen, Brovst, chauffør Chr. Engberg Christensen, Øland, gårdejer Poul Dahlgaard, Brovst, direktør Søren Grøn, Slettestrand, elektriker Karsten Høgh, Brovst, IT-medarbejder Hanne Jensen, Halvrimmen, gårdejer Peter Lunde Jensen, Øland, sygehjælper Gerda K. Nielsen, Brovst, tømrermester Jens Jørgen Nielsen, Halvrimmen, civilingeniør Thoms Østergaard R. Pedersen, Brovst, kontorassistent Dorthe Folden Skole, Arentsminde.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...