12 gode råd til at sove godt

Gør søvnen til en nydelse, noget du ser frem til og glæder dig til. Søvnen beslaglægger en tredjedel af dit liv og betyder meget for de andre to tredjedele. Den er ikke noget, der blot skal overstås, eller som du nødtvungent må acceptere. Få din skønhedssøvn. Afsæt tilstrækkelig tid til din søvn, hverken for meget eller for lidt. Du ved formentlig nogenlunde, hvor meget søvn du har brug for. Hvis du skal op klokken 7, og dit søvnbehov er syv timer, skal du gå i seng lidt før klokken 24. Også selv om du har travlt. Også selv om der kommer en god film i fjernsynet. Husk, at dannelsen af væksthormoner og kønshormoner stiger under dyb søvn og styrker din krop og sjæl, og husk, at mængden af stresshormoner falder, så du undgår de farlige følgesygdomme af stress. Sørg for et godt sovemiljø. En dejlig, god madras og dyne, et mørkt, stille og køligt soveværelse og ingen forstyrrende husdyr i sengen. Husk, at du skal nyde din søvn og din tid i sengen. Soveværelset er kun til søvn og sex. Soveværelset skal kun inspirere til søvn og må ikke få dig til at tænke på alt muligt andet. Soveværelset skal altså (helst) ikke være tv-stue, arbejdsværelse eller lignende. Seksuel udløsning fremmer som regel indsovning, mens uforløst sex kan have modsat virkning. Slap af mindst en time, før du går i seng. Slap af med noget behageligt, noget du kan lide, for eksempel musik, læsning eller tv. Snak med din partner eller giv tankerne fred. Undgå stimulerende drikke om aftenen, for eksempel kaffe, te eller cola. Også alkohol skal være ude af kroppen før sengetid. Alkohol kan ganske vist sløve og fremkalde søvn, men det giver en mere overfladisk nattesøvn, så man ikke får den vigtige dybe søvn, og man har det dårligere om morgenen. Respekter dit indre ur. Din døgnrytme skal være nogenlunde regelmæssigt. Stå op på et fast tidspunkt, gå i seng på et fast tidspunkt. Kommer du sent i seng, for eksempel efter et selskab eller en fest, så prøv alligevel at stå op til sædvanlig tid. Hvis du har indarbejdet en fast døgnrytme, vågner du alligevel til sædvanlig tid - og sådan skal det være. Man kan hurtigt få udviklet et forsinket døgnrytmesyndrom ved at stå senere op og gå senere i seng. Og så bliver det sværere at komme tilbage til normale sovetider. Motioner mindst en halv time hver dag. Hvis du motionerer 3-4 timer inden sovetid, vil det have den bedste virkning for din søvn. Gå ikke sulten eller overmæt i seng. En let sukkerholdig drik (for eksempel honningmælk) fremmer søvn - ved at øge insulinmængden og fremme hormonet tryptofans tilførsel til hjernen. Sovemedicin bør så vidt muligt undgås og i hvert fald reserveres til specielle situationer, hvor man på grund af sorg, stress eller udtalt bekymring ikke kan sove. Hvis sovemedicin er nødvendig, så anvend et relativt korttidsvirkende middel - og tag det kun, hvis du ikke falder i søvn af dig selv efter en times tid eller to. Hvis man har en psykisk eller kropslig sygdom, er det noget andet, og sovemedicin kan så måske bidrage til bedring af sygdommen. Med alderen får man mindre dyb søvn og vågner flere gange. Det er normalt og gør ikke noget, al den stund man befinder sig godt i sin seng. Kend de vigtigste søvnforstyrrelser som for lidt søvn, for meget søvn, søvnapnø, narkolepsi (daglige rem-søvnanfald, at man pludselig falder i søvn i løbet af dagen) og søvnrædsel hos børn (natlige episoder med udtalt rædsel og panikagtig angst forbundet med skrigen, råben og kropslig uro. Det forekommer under den dybe søvn og ses hos cirka 3 procent af alle børn. Det forsvinder med alderen og ses sjældent hos voksne). Hvis du efter at have fulgt rådene, stadig har dårlig søvn, er søvnig om dagen eller mener, at der er noget galt med din nattesøvn, så tal med din læge. Kan lægen ikke hjælpe, kan du blive henvist til et søvnlaboratorium. (Kilde: Citeret efter aftale med Jes Gerlach fra bogen Søvn, PsykiatriFondens Forlag, 2003.)