Overenskomster

12 minutter mere og hvad så?

Hvor hårdt slår en økonomisk lussing? Oppositionens 2020-plan er jo en kopi af noget, vi har set tidligere, og det bliver unægtelig ikke mere visionært ved at kopiere en gammel plan, som tilnærmelsesvis er blevet skudt ned i egne rækker, og det holder heller ikke, selvom man gentager historien og forklaringerne endnu en gang.

Noget tyder på, at det måske er i sidste øjeblik, der bliver set alvorligt på skoler, undervisning og uddannelse, og måske er det helt tilfældigt, at vi er en del, der tilsyneladende forstår og anvender begreber som "sandsynlighedsberegning", "konsekvensvurdering", "formålsanalyse", og hvad der nu er relevante værktøjer for både hverdagen og fremtiden. Og hvordan oppositionen kan komme frem til, at 12 minutter længere arbejdstid om dagen kan løse elementære økonomiske perspektiver i den danske samfundsøkonomi, kan vel kun skyldes, at de nævnte tre forudsætninger er blevet solidt parkeret i glemmebogen - og hvorfor siger man "12 minutter længere arbejdstid om dagen" og ikke "en time mere om ugen"? Oppositionens plan er jo at skaffe 15 milliarder ved at få det arbejdende folk til at arbejde mere, men det er en dødfødt model, der i bedste fald ikke bidrager med noget som helst, men mest sandsynligt forsyner dansk økonomi med endnu et omkostningsproblem. Set i det store perspektiv handler det helt elementært om, at det offentlige, primært på grund af finanskrisen, er blevet for dyr i forhold til, hvad det private erhvervsliv kan tjene hjem til landet. (Reduktionen i indtjeningen skyldes som nævnt den globale finanskrise, hvor Danmark endog klarede sig usædvanligt godt i forhold til andre lande), men i den danske samfundsøkonomi skal der fremtidigt også tages alvorligt fat på den kendsgerning, at der bliver færre på arbejdsmarkedet til at betale den regning, som det offentlige udskriver. Planen om de 12 minutter mere om dagen er en gigantfuser. Alligevel forsøger oppositionen at manipulere befolkningen til at tro på planen som en god idé, men alene ved at anvende den logiske sans vil planen falde fra hinanden med et brag. Kendsgerningen er jo, at det offentlige som nævnt er blevet for dyrt for Danmark - at der er flere offentligt ansatte end privatansatte - og endnu værre bliver det i den virkelige verden, idet det i det store perspektiv er de privatansatte i eksportsektoren, der skal tjene pengene hjem til Danmark - og hvis alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen, bliver omkostningerne blot forholdsvis endnu større omkring det offentlige. Vil oppositionen holde fast i en 12-minutters-model og samtidig sikre, at der bliver en gevinst for den danske samfundsøkonomi, må den nødvendigvis ændres således, at de offentligt ansatte arbejder 12 minutter mindre om dagen - med en tilsvarende lønreduktion - og vel at mærke uden reduktion af opgaveomfang, mens de privatansatte skal arbejde 12 minutter mere for at tjene pengene hjem til samfundsøkonomien. Den "12 minutters-model" holder, men enhver kan jo forestille sig, hvor realistisk modellen er. Derfor er det nødvendigt at glemme oppositionens "12-minutters-model", så hastigt det er muligt. Den vil skaffe vort land en uhyggelig økonomisk lussing. Og det handler jo ikke om, at det offentlige og de offentligt ansatte skal opfattes som et nødvendigt onde, der ødelægger den danske samfundsøkonomi. Det offentlige skal i allerhøjeste grad opfattes som et nødvendigt gode, der gør det muligt for Danmark at få samfundsøkonomien i balancere og endda give muligheder for overskud. Sådan var det før finanskrisen, og sådan kan det blive igen, hvis vi hurtigt giver plads til kontinuerlig vækst i den private sektor, og holder vi skatterne i ro, kan vi endda øge konkurrenceevnen i forhold til udlandet, og det er jo derfra, pengene skal indtjenes, men det offentlige kan også bidrage i processen ved at mobilisere effektivisering, rationalisering, opdatering og nytænkning. Her kan der spares rigtig mange penge og ganske mange omkostninger, som kan give os alle et endnu bedre offentligt serviceniveau med bedre hjemmepleje, bedre behandling på klinikker og hospitaler, bedre uddannelsesinstitutioner osv., osv. - og samlet set kan vi ved at arkivere oppositionens plan gøre vort land til et endnu bedre sted at bo, også selvom Danmark i forvejen er i verdenseliten med velfærd, uddannelse, udvikling osv., osv., som bl.a. giver os en fremtrædende rolle omkring den demokratiske udvikling i verden.

Forsiden