12 rytmiske koncerter i Maskinhallen får støtte

Høje helhedssoplevelser

FREDERIKSHAVN:Maskinhallens Ungdomsnetværk har længe ønsket at få en koncertrække i gang på stedet. Som prøveballon blev der - med godt resultat - afholdt en lille række arrangementer for unge, f.eks. Uffe Holm Show, Fri FIlm, Jokeren, Kire and the kindred spirits og Grand Avenue. Nu skal 12 koncerter i 2006 med klar ungdomsprofil, i et samarbejde mellem gymnasiet, handelsskolen, og EUC-nord og Ungdomsnetværket lanceres, og hertil søger Spillestedet Maskinhallen 28.500 kr. i Kultur- og Fritidsudvalget. - Vi har drejet kursen lidt i Maskinhallen – i et nært samarbejde mellem Maskinhallen og Det Musiske Hus – så den overvejende udvikler arrangementer for de unge og det er helt i tråd med vore visioner, at stedet får en ganske særlig ungdomsprofil. Derfor støtter vi også gerne det seneste initiativ, siger udvalgsformand Hans Ulrik Vadman. Maskinhallen har desuden søgt om økonomisk støtte i Nordjyllands Amt på 15.000 kr. og 43.500 hos Kunststyrelsen.