12. THOMAS KAHLENBERG

20. marts 1983. Højde: 1,83 meter. Vægt: 72 kg. Klub: Brøndby. Titler: Pokalmester: Brøndby (2003). Landskampe: 2 (1 sejr, 0 uafgjorte, 1 nederlag). Mål: Ingen.

Symbolet på Michael Laudrups unge linje i Brøndby. En spiller, som Michael Laudrup med det samme har stolet på og givet rigeligt med udfordringer. Efter kort tid som stamspiller i Brøndby fik Kahlenberg debut på landsholdet mod Ukraine i april 2003, hvorefter der var bud igen mod Spanien i foråret 2004. Måtte melde fra til ligalandsholdet i januar og har haft et hårdt program i Brøndby med opstarten, Barcelona-kampene og den dårlige sæsonstart. Har et godt blik for spillet på midtbanen og kan sætte en mand af hurtigere end de fleste. Svagheden er sparketeknikken, der har sat en stopper for en del oplagte scoringschancer. Befinder sig på et af de yderste mandater i EM-truppen, og han er uden tvivl en mand for fremtiden.