120 sangere i kæmpekor i Sindal

Musik 21. marts 2007 05:00

KORSTÆVNE: Når der på lørdag er korstævne på Sindal Skole, så deltager 120 sangglade mænd og kvinder. Det er Sindal Mandskor og Sindalkoret, der har inviteret syngende kolleger til en hyggelig dag på skolen. Foruden værterne selv deltager Bindslevkoret, Skallerupkoret, HK Koret samt Arion. Dagen igennem vil man øve på tværs af korene og dagen slutter med en stor koncert, hvor Arions dirigent, Kjeld Andersen vil dirigere alle 120 deltagere. Afslutningskoncerten finder sted klokken 15.30, hvor publikum er velkomne til at lytte med.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...