Lokalpolitik

1200 nordjyske statsjob væk på fem år

Det er ikke kun nordjyske slagteriarbejdere og ufaglærte, som i disse år mister deres job. Fra år 2000 og frem til udgangen af 2005 er antallet af statslige arbejdspladser i Nordjylland skrumpet ind med 1181.

Med i tallet er bebudede flytninger af statsjob for resten af året. Tallet er barsk læsning for amtsborgmesteren. - Det viser, at der er argumentation bag, når vi siger, at staten er hårdere ved Nordjylland. Man tænker meget lidt på den særlige status, vi har som yderområde, siger Orla Hav (S) og henviser til, at antallet svarer til en pæn stor virksomhed. På Aalborg Universitet er erhvervsforsker Bengt-Åke Lundvall heller ikke imponeret. - Regeringen vil gerne satse på forskning, men skærer ned på forskning. Den vil gerne satse på folkeskolen, men skærer ned på seminarieuddannelsen. Den vil gerne flytte statslige arbejdspladser ud, men gør det modsatte, konstaterer han. Faldet i nordjyske statsjob vækker også landspolitisk opsigt. - I en periode hvor minister efter minister har rejst til Nordjylland og stået ved konkrete virksomhedslukninger som Flextronics og sagt, at nu skulle der gøres en særlig indsats for Nordjylland, har regeringen medvirket til det modsatte ved en fraflytning af arbejdspladser, som regeringen selv har haft råderet over. Det er stærkt alarmerende. Denne regering siger et og gør noget andet, argumenterer Frank Jensen (S). I horisonten venter et lyspunkt dog for Nordjylland. Antallet af fastansat militærpersonel i landsdelen vil i følge forsvarsministeriet stige i de næste fire år med 500 job, og det hæfter Gudrun Laub (V) sig ved. - Vi er nødt til at tage virkeligheden herfra og fremad. Jeg ville ønske, at udviklingen var mere gunstig med arbejdspladser i Nordjylland, siger hun. Gudrun Laub påpeger, at de mistede statslige arbejdspladser har to årsager. - Det skyldes rationaliseringer, som ville være kommet lige meget, hvilken regering der sad ved magten, og noget skyldes global og teknologisk udvikling.