Thisted

1200 til 80’er fest i Thy Hallen

Der bliver gang i den, når en række af landets største 80’er stjerner indtager scenen i Thy Hallen lørdag aften

The Antonelli Orchestra er blandt andre klar på scenen i Thy Hallen lørdag aften, når 80'er festen går løs. Arkivfoto.
The Antonelli Orchestra er blandt andre klar på scenen i Thy Hallen lørdag aften, når 80'er festen går løs. Arkivfoto.

THISTED: Thy Hallen vil genlyde af hits fra Tøsedrengene, der består af Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen, Back To Back, Sko & Torp samt Peter A. G.

Artisterne bakkes op af The Antonelli Orchestra, der fredag pakker instrumenterne ned fra "Vild Med Dans"-studiet på Amager for at drage mod Thy Hallen lørdag aften.

- Vi er stolte over det her lineup, det bliver en fest uden lige. Vi har solgt over 1100 billetter og forventer mindst 1200 mennesker i hallen til festen, siger Hans Peter Jarl Madsen fra Thy Rock.

Den får ikke for lidt, når Thy Hallen skal forvandles fra sportshal til festlokale.

- Der bliver pyntet op, og barerne er klar til at servere et hav af 80’er drinks. Vi har prøvesmagt dem, og det var ligesom at være ung igen, lyder det fra Hans Peter Jarl Madsen.

Det er stadig muligt at købe billet til arrangementet på thyevent.dk. Det hele går løs lørdag aften klokken 20.00.

Ved indgangen er billetprisen 400 kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden