125.000 kan have betalt for meget i skat efter aktiehandler

Fejl fra Skat betyder, at 125.000 danskere, der har handlet med aktier i 2010-2013, kan have skat til gode.

1. maj 2014 08:59

Omkring 125.000 borgere, der har handlet med aktier i perioden 2010-2013, kan have betalt for meget i skat.

Skat har konstateret fejl i de fortrykte gevinster og tab på noterede aktier og omsættelige investeringsbeviser på årsopgørelsen i perioden 2010-2013, oplyser Skat i en pressemeddelelse.

- Det er meget beklageligt og skal selvfølgelig rettes op, siger direktør for kundeservice i Skat, Jonatan Schloss i meddelelsen.

- Vi er i stand til at identificere de borgere, som kan være ramt af fejlene, og derfor kontakter vi nu dem, der kan være berørt med henblik på, at de, som kan have betalt for meget i skat af deres aktieavancer, kan få genoptaget deres sag og i sidste ende få penge tilbage, tilføjer han.

For omkring 50.000 borgere kan Skat automatisk rette årsopgørelserne. De resterende cirka 75.000 borgere vil modtage et informationsbrev fra Skat.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...