Miljø

125.000 kroner til at opdyrke gode ideer

Historiske fakta og stedets egne muligheder er udgangspunkt for at udvikle miljøet omkring landingspladsen i Nr. Vorupør.

Landingspladsen med sine gamle bygninger udgør sammen med læmolen en turistattraktion, som er ret uspoleret. Nu er der penge til at arbejde videre med at udvikle ideer til et projekt for landingspladsen.Arkivfoto: Ole Iversen
Landingspladsen med sine gamle bygninger udgør sammen med læmolen en turistattraktion, som er ret uspoleret. Nu er der penge til at arbejde videre med at udvikle ideer til et projekt for landingspladsen.Arkivfoto: Ole Iversen

Hvordan er det nu lige, tingene kan gøres bedst for at bruge landingspladsen i Vorupør som afsæt for ny udvikling? Det spørgsmål er der nu både penge og tid frem til oktober i år til at finde det helt rigtige svar på, for et udviklingsprojekt for landingspladsen i Vorupør er blandt de 25 projektideer, som støttes med midler fra Realdania-kampagnen "Stedet tæller". De 25 projekter er valgt blandt 120 indsendte forslag. 125.000 kroner er der til ideudvikling i Vorupør, hvor visionen er at bruge den stærke fiskerikultur som afsæt for ny udvikling. Landingspladsen er omdrejningspunkt, og tanken er, at her skal ske en nænsom renovering af kystfiskeriets bygninger i et projekt, der kombinerer bygningerne med erhverv, turisme og historie og tilsammen skaber et spændende, kulturhistorisk miljø. Værdifuldt kulturmiljø Bag projektet står Nr. Vorupør Fiskercompagni og Fiskeriforenings Fond i samarbejde med Thisted Kommune, men projektet inddrager også Vorupør Pramfiskeriforening, Vorupør Borgerforening og Vorupør Erhvervsforening. Landingspladsen, læmolen og bygningerne er både et værdifuldt kulturmiljø og en turistattraktion, men er sammenlignet med andre turiststeder stadig ret uspoleret. Det vil projektmagerne ikke ændre. Visionen er derfor at udvikle bygningerne med udgangspunkt i både historien og i stedets muligheder. Bygningerne skal sætte i stand og bevares, og nogen af dem indrettes til nye funktioner. Blandt dem er muligheden af at lade besøgende på landingspladsen opleve stedets historie og lære om fisk og fiskeri langs kysten. Spændende kombination Projektet for landingspladsen i Vorupør er udvalgt til videre udvikling i "Stedet Tæller" fordi det kombinerer byen, erhvervet, historien, bygningerne og turismen og formidler et spændende, kulturhistorisk miljø i kraft af de gamle bygninger på landingspladsen, som også har potentiale til at vise, hvordan det oprindelige erhverv på pladsen kan starte en ny, positiv udvikling på stedet. Med de 125.000 kroner som økonomisk ballast skal de lokale projektmagere og deres rådgivere udvikle tanker og ideer. I løbet af november vælger Realdania 12-13 af de 25 ideer, som får penge til at blive realiseret indenfor et samlet beløb på 37 millioner kroner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden