Arbejdspladser

126 fyresedler delt ud på MAN Diesel

Færre afskedigelser end frygtet

Direktør poul Knudsgaard siger, at alle har været præget af massefyring. Han vil bruge den kommede tid på at vende stemningen på fabrikken, så de tilbageværende knapt 1000 ansatte igen ser lyst på fremtiden.

Direktør poul Knudsgaard siger, at alle har været præget af massefyring. Han vil bruge den kommede tid på at vende stemningen på fabrikken, så de tilbageværende knapt 1000 ansatte igen ser lyst på fremtiden.

Så er der sat navne på de mennesker, som skal have en fyreseddel i forbindelser med massefyringsrunden på MAN Diesel. Hver niende medarbejder er blevet sagt op. Men det blev faktisk til 44 færre afskedigelser end de 170, som ledelsen først havde meldt ud i starten af februar. - Via forhandlinger med tillidsfolkene fandt vi frem til, at der skal afskediges 114 timelønnede og 12 funktionærer, oplyser direktør Poul Knudsgaard. Desuden vil ni tidsbegrænsede funktionærstillinger blive nedlagt. En stor overarbejdspukkel på 22.000 timer har været medvirkende til at en del ansatte kan blive alligevel. Derefter håber Poul Knudsgaard, at situationen med udgangen af 2009, har bedret sig så meget, at man kan fastholde dem. - Selvom jeg ikke tør udstede garantier, så regner vi faktisk med, at vi kan genansætte en del af de fyrede også, for jeg ser lyst på fremtiden, siger han. Han pointerer, at MAN-koncernen har store planer for fabrikken i Frederikshavn, og at der fortsat investeres i virksomheden. - Så vi håber på, at krisen aftager Fra Kina lyder meldinger, at man tror, man har nået bunden og at det nu vil gå fremad igen, oplyser Poul Knudsgaard. MAN DIESEL er den største private arbejdsplads i Frederikshavn med lidt under tusinde ansatte, og fyringer kommer på grund af faldende ordrebeholdning og ordreindgang i MAN Diesels firetakt forretning i Danmark At fabrikken i Frederikshavn også vil være en stor arbejdsplads fremover kan og vil direktøren Poul Knudsgaard bevise overfor de medarbejdere der er tilbage. - I 2009 har vi fået bevilget to nye maskiner til bearbejdning af cylinderdæksler og er i fuld gang med at implementere optimerede montageprocesser. Derudover er vi i gang med en gennemgribende renovering og opgradering af vores havnefaciliteter – investeringer til en værdi af fem millioner euro 37 millioner kroner, oplyser han. Jobcenter på MAN Fællestillidsmand på MAN Diesel John Olesen har talt med mange af de afskedigede, og de næste uger vil samtlige blive tilbudt samtaler med uddannelseskonsulenter fra VUC; AMU, EUC Nord og handelsskolen. - Vi opretter et jobcenter i tilknytning til tillidsmandskontoret. Alle fyrede kan desuden melde sig på et kursus af 14 dages varighed efter eget ønske og til fuld løn. Ingen af de fyrede timelønnede er fritstillet og de fratræder fra 28. marts og helt frem til sidst i september. Nogle har således fået en længere opsigelsesperiode end andre, fordi der er arbejde at afslutte for dem. -Selvom ingen er fritstillet, så har vi samtidig aftalt, at hvis de fyrede finder andet arbejdet, så må de forlade os med en times varsel, direktør Poul Knudsgaard.