127.000 kroner til foreninger

Morsø Kommune har fordelt frivillighedsmidlerne for 2018

Ida Smith
Natteravnene i Nykøbing får bevilget 10.000 kroner fra frivillighedsmidlerne 2018. Arkivfoto
Mors 6. december 2017 11:15

MORS: 12 foreninger på Mors modtager i alt 127.000 kroner fra Morsø Kommunes frivillighedsmidler 2018. Det sociale udvalg har netop godkendt fordelingen, som er indstillet af Det frivillige Samråd.

Det samlede beløb til fordeling i 2018 er på 202.000 kroner inklusiv moms. Heraf er 10.000 kroner hensat til Handicapprisen, 5000 kroner til kørekort til el-scooter, 15.000 kroner til buffer, 15.000 kroner til en kommende indvielse af Frivilligcenter samt 30.000 kroner til indkøb på Frivilligcenter. Tilbage til uddeling er altså 127.000 kroner.

Pengene tilfalder følgende foreninger: Høreforeningen Morsø Lokalafdeling, 6000 kroner, Samklang under Dansk Flygtningehjælp, 30.000 kroner, Psoriasisforeningen Thy/Mors, 6000 kroner, Osteoporoseforeningen afd. Thisted-Morsø, 6000 kroner, Foreningen for Førtidspensionister Thy/Mors, 6000 kroner, Natteravnene Nykøbing Mors, 10.000 kroner, Røde Kors / Ældre Sagen, 35.000 kroner, PROPA - Prostatakræftforeningen, 5000 kroner, Mandemad med Mere, 5000 kroner, Herreværelset, 6000 kroner, Bedre Psykiatri Thisted/Morsø afdeling, 6000 kroner, samt Stemmehørergruppen på Mors, 6000 kroner.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...