Nyborg

13-årig forsvundet på ottende døgn

NYBORG:Ingen har set 13-årige Kamilla Rasmussen fra Hundslev ved Kerteminde siden 23. april. Nu efterlyser Fyns Politi i Nyborg pigen. Kamilla Rasmussen forlod sit hjem 23. april om morgenen for at gå i skole. Hun efterlod et brev til sin mor, hvor hun skrev, at hun ville overnatte hos en veninde, men veninden så aldrig Kamilla Rasmussen. Veninden fortalte, at Kamilla Rasmussen muligvis var taget med en ven til et ukendt sted på Sjælland. Den 13-årige pige var iført en kort sort læderjakke, basketsko med hvide tåspidser, hvorpå der var tegnet med blå skrift. Pigen er 176 cm høj, kraftig af bygning og har halvlangt sort hår. Desuden har hun en ring øverst i højre øre. Politiet i Nyborg vil gerne i kontakt med personer, der har set pigen, og kan kontaktes på 65 31 14 48./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst