Brønderslev

13-årig novelleforfatter blandt 10 bedste i landet

Nicolai Hald Haves har fået udgivet novelle som e-bog

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nicolai Hald Haves er blandt de 10 bedste i Danmark i konkurrencen ”skrivedysten, hvor der deltog 2000 skoleelever.

BRØNDERSLEV:Som kun 13-årig kan Nicolai Hald Haves kalde sig forfatter. Han har nemlig fået udgivet en novelle.

Han er blandt de 10 bedste novelleforfattere blandt de 2000, der deltog i konkurrencen ”Skrivedysten” arrangeret af forlaget Saxo.

Temaet var ”utopi”, og Nicolai valgte at skrive om en dreng, der vågnede op, og var helt alene hjemme. Han blev meget bange. Men pludselig rullede en bil ind foran huset med to mennesker. Det viste sig at være forældrene, der havde en lille baby med. Drengen var pludselig blevet storebror, så det ender lykkeligt.

I dansk skriver eleverne en del små noveller med forskellige temaer.

- Jeg holder mest af fantasy og science fiction, fortæller Nicolai.

Han skriver en del mindre noveller, men læser også meget, når der er mulighed for det. Også her er det fantasy og science fiction han tager ned fra hylden.

Novellen blev afleveret på computer, og forleden kom så den gode besked, at Nicolai var blandt de 10 vindere.

De 10 vindere får deres noveller udgivet som e-bog. Nicolais novelle kan læses helt gratis på saxo.dk.

- Det er første gang, jeg vinder, og har fået en novelle udgivet, fortæller Nicolai.

Klassen har tidligere haft besøg af forfatterne Nich Clausen og Glen Ringtved, der har fortalt om, hvordan de bygger en novelle op.

Ellers står den i forberedelserne til konfirmationen for Nicolai Hald Haves. Han skal konfirmere 22. april, men festen holdes lørdag 23. april, idet en kusine skal konfirmeres samme dag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.