Nordjylland

13 bilister blev taget for sprit

NORDJYLLAND:13 spritbilister og en hel del uro i nattelivet. Sådan lød meldingen fra Nordjyllands Politi lørdag, efter at juleøllen var blevet sluppet fri fredag aften. Nordjyllands Politi havde travlt med at dæmpe gemytterne rundt om på værtshuse og diskoteker natten til lørdag. Det lykkedes dog ordensmagten at berolige folk, så tumulten ikke udviklede sig til egentlig vold. Til gengæld blev 13 berusede bilister anholdt rundt om i hele Nordjyllands Politikreds fredag aften og natten til lørdag. - Det er mere end normalt, siger vagtchef Søren Pejtersen fra Nordjyllands Politi. Han kan ikke vurdere, om den store fangst af spritbilister kan kædes sammen med frigivelsen af årets juleøl.pw