Retspleje

13 dage afsat til retssag

Her er retssagens forløb.

Den 41-årige far fra Øster Hurup ville have gjort en ende på det hele, da han satte ild til sin bil i en skov ved Berlin i august sidste år. Arkivfoto: Scanpix

Den 41-årige far fra Øster Hurup ville have gjort en ende på det hele, da han satte ild til sin bil i en skov ved Berlin i august sidste år. Arkivfoto: Scanpix

Når retssagen om bilbranden i Berlin indledes tirsdag, bliver anklageskriftet læst højt, og den danske far skal fortælle, om han erklærer sig uskyldig eller skyldig. Næste retsdag er først 13. marts, hvor blandt andre de politibetjente, der nåede først ud til brandstedet, skal vidne. LÆS: Mange skal vidne i retten De er også indkaldt som vidner 15. marts, og her skal også farens forældre i vidneskranken. En uge senere er det blandt andre pigernes mor, der skal afgive forklaring. To danske betjente, som har deltaget i efterforskningen i pigernes hjemby, Øster Hurup, er også vidner. LÆS: Strengere straf i Tyskland Rapporterne fra retsmedicineren og en psykolog bliver fremlagt 24. april sammen med de brandtekniske undersøgelser. Tidligere har det tyske politi foretaget en rekonstruktion af bilbranden ud fra farens forklaring om, hvordan bilen brød i brand ved et uheld. Derefter følger flere retsdage, som endnu ikke er planlagt i detaljer, men sagen ventes at slutte senest 31. maj.