EMNER

13 dræbt efter fangeflugt i Irak

RAMADI:Seks politimænd og syv al-Qaeda-folk blev fredag dræbt i et skudopgør ved en irakisk politistation i byen Ramadi i det vestlige Irak. Ifølge lokale politifolk blev skudopgøret udløst, da de fængslede al-Qaeda-folk forsøgte at flygte fra fængslet i de tidlige morgentimer. Tre af fangerne havde held til at slippe væk. Ud over de seks dræbte blev yderligere fire politifolk såret ved skudopgøret. Ramadi var tidligere en af al-Qaedas højborge i Irak, men siden lokale sunnimuslimske grupper og amerikanske soldater gik sammen i 2006, er al-Qaeda gradvist blevet fortrængt fra byen.AFP/ritzau/