13 millioner rejsende kårer bedste lufthavn

Kun en enkelt europæisk lufthavn i top fem

Københavns Lufthavn Kastrup. Arkivfoto: Colourbox

Københavns Lufthavn Kastrup. Arkivfoto: Colourbox

VERDEN:Singapore Changi er ifølge 13 millioner fritidsrejsende verdens bedste lufthavn målt på bekvemmelighed og effektivitet.

Det viser rådgivningsvirksomheden Skytrax’ årlige top 100-liste, der er i kraft af antal respondenter er den mest veldokumenterede popularitetsmåling i luftfartsindustrien.

Dataindsamlingen foregik fra juni sidste år til februar i år, hvor passagerer har taget stilling til kvaliteten af check-in, faciliteter ved ankomst- og mellemlanding, shopping, sikkerhed, paskontrol og transit til gate.

For fjerde år i træk har passagerernes besvarelser placeret Changi-lufthavnen på duksepladsen. Og det skyldes i høj grad singaporeanernes aldrig svigtende effektivitet, selvom hele 55 millioner passagerer rundede lufthavnen sidste år.

Det fortæller Flemming Poulsen, chefredaktør for netmediet InsideFlyer:

- Den er ikke så prangende eller moderne som mange andre lufthavne. Men den fungerer til gengæld super effektivt. Du kommer hurtigt igennem security og frem til din gate. Og så har du lige præcis, hvad du skal bruge af butikker og restauranter. Så som helhed fungerer den rigtig godt, siger han.

Nummer to i Skytrax’ kåring er Incheon-lufthavnen i Seoul i Sydkorea, hvor knap 48 millioner passagerer sidste år gik gennem tælleapparaterne. Andenpladsen har ligeledes været koreanernes de sidste fire år.

- Det er en topmoderne lufthavn og fungerer også superfint. Skal man ind til byen, synes jeg, den er upraktisk. Men som transitlufthavn forstår jeg godt, hvorfor passagererne har vurderet den så højt, siger Flemming Poulsen.

Tredjepladsen indtages af den højest placerede europæiske lufthavn, nemlig München, der også er blevet tildelt den placering på de foregående to års Skytrax-liste.

- Det kan undre mig lidt, at München scorer så højt. Den kan være ekstremt effektiv, hvis du skal til den rigtige gate. Men du oplever tit, at du skal til en fjerntliggende gate, som kræver, at du skal med bus derud, siger Flemming Poulsen.

Japanske Tokyos Haneda-lufthavn og Hongkongs internationale lufthavn er henholdsvis nummer fire og fem på listen. Og det er ikke overraskende, at asiatiske lufthavne dominerer toppen af listen over verdens bedste lufthavne, mener direktør for rejsesøgemaskinen Travelmarket, Ole Stouby.

- De store lufthavne i Asien er af en standard, som man næppe kan matche ret mange andre steder. Ofte er de relativt nye, hvilket betyder, at kapaciteten er tilpasset dagens høje antal rejsende siger han.

Skytrax’ top 50 - tallene til højre er sidste års placering på listen.

1 Singapore Changi 1

2 Incheon Intl Airport 2

3 Munich Airport 3

4 Tokyo Intl Haneda 5

5 Hong Kong Intl Airport 4

6 Centrair Airport 7

7 Zurich Airport 6

8 London Heathrow 8

9 Kansai Intl Airport 12

10 Doha Hamad Airport 22

11 Narita Intl Airport 14

12 Frankfurt Airport 13

13 Amsterdam Schiphol 9

14 Vancouver Airport 11

15 Helsinki Airport 18

16 Beijing Capital Airport 10

17 Brisbane Airport 20

18 Copenhagen Airport 16

19 Cologne/Bonn Airport 23

20 Taiwan Taoyuan Airport 17

21 Auckland Airport 15

22 Cape Town Airport 26

23 Sydney Airport 21

24 Kuala Lumpur Airport 19

25 Melbourne Airport 25

26 Dubai Airport 39

27 Barcelona Airport 37

28 Denver Airport 33

29 Vienna Airport 38

30 Johannesburg Intl 24

31 Madrid-Barajas Airport 27

32 Cincinnati/Kentucky 30

33 Paris CDG Airport 48

34 Shanghai Hongqiao 31

35 Durban Airport 28

36 Bangkok Suvarnabhumi 47

37 San Francisco Airport 36

38 Abu Dhabi Airport 29

39 Dusseldorf Airport 34

40 Hamburg Airport 45

41 London City Airport 32

42 Gimpo Intl Airport 41

43 Hartsfield-Jackson 44

44 Toronto Pearson 43

45 Gatwick Airport 40

46 Bogota El Dorado 94

47 Bahrain Airport 46

48 Xi’an Airport 74

49 Lima Airport 35

50 Chengdu Airport 50

Kilde: Skytrax

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.