Danmark

13 talemåder, vi siger forkert

Det er lige til at blive helt hæklet af udviklingen i det danske sprog, som flere realitystjerner i dén grad bidrager til

Colourbox

Colourbox

DANMARK:Det danske sprog er i forfald,” vil du måske tænke, når du ser den måde, som mange danskere bruger klassiske talemåder og udtryk på i dag - de ligger nemlig et godt stykke fra deres oprindelige form og betydning. Men spørgsmålet er, om det gør noget? Om det overhovedet er så ødelæggende for vores herlige, danske kultur?

Kender du en fedteprins eller knækparasol? Her er 11 gamle slang-udtryk

Sprogforskeren Michael Ejstrup står bag den nye bog ”Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med”, og han er ikke så bekymret; vi bad ham udvælge 13 talemåder og forklare, hvorfor vi skal pakke frygten væk og fejre, at sproget er helt og aldeles levende.

1. Danskerne giver talemåder det glatte lagen

(Oprindeligt: Danskerne giver talemåder det glatte lag)

2. Har du noget på hjertet?

(Oprindeligt: Har du noget på hjerte?)

3. Synes du også, verden er af lava?

(Oprindeligt: Synes du også, verden er af lave?)

4. Er du allerede blevet hæklet af?

(Oprindeligt: Er du allerede blevet hægtet af?)

5. Man skal ikke gå langs åen efter vand

(Oprindeligt: Man skal ikke gå over åen efter vand)

6. Alfa og Romeo

(Oprindeligt: Alfa og Omega)

7. Man skal ikke slå større brød op, end man kan spise

(Oprindeligt: Man skal ikke slå et større brød op, end man kan bage)

Kender du dit kærlighedssprog?

(Oprindeligt: Der er løbet meget vand i åen)

9. Han er selv udenom det.

(Oprindeligt: Han er selv ude om det)

10. Kommer tid, kommer penge

(Oprindeligt: kommer tid kommer råd)

11. Kommer tid, får vi råd

(Igen, oprindeligt: Kommer tid kommer råd)

12. Man skal ikke skyde bjørnen, før skindet er solgt

(Oprindeligt: Man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt)

13. Min mor og jeg er kop og kande.

(Oprindeligt: Min mor og jeg er pot og pande)

Michael Ejstrup underviser blandt andet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og så har han netop udgivet den nye bog i samarbejde med Cand.public. Anders Elsig. I bogen belyser de, at danske udtryk skifter ham, men ofte beholder essensen – og er det nu så slemt? Spørger de så.

- Det eneste, jeg er bange for, er, at sure, gamle mænd og koner får rigtig ondt i maven af alt det mavesyre, der kommer af deres frygt forandringerne. Selve sproget, det er jeg ikke så nervøs for, siger Michael Ejstrup til ALTfordamerne.dk.

Kristina ville redde sit ægteskab - men så mødte hun sin ungdomskæreste

Han fremhæver, at sproget naturligt altid har ændret sig. Det tilpasser sig nemlig vores kultur, som udvikler sig hele tiden.

- Engang bar sproget på mange referencer til landbrug, søfart og religion. I dag skaber vi nye sproglige forståelser med for eksempel at ”være i overhalingsbanen” eller noget der refererer til en digital livsstil, siger han.

I dag går udviklingen af sproget hurtigere, end det nogensinde har gjort før på grund af vores moderne kommunikationsmuligheder, påpeger Michael Ejstrup, men det er altså ikke en krisesituation, for de nye vendinger hjælper os blot med at forstå og kunne se på, hvilken verden vi lever i.

Der dog et problem. Nogle vendinger giver ikke nogen sproglig mening, når man sætter et ord ind frem for et andet. For eksempel mister ”det glatte lag” sin betydning, når det pludselig hedder ”lagen”. Hvor et ”lag” er en form for slag eller angreb, lyder et ”glat lagen” mere som en behagelig oplevelse.

Når vendingerne bliver til en form for volapyk, tror Michael Ejstrup ikke på, at de overlever særlig længe:

Kønsroller: Hvorfor er det negativt at være en tøs?

- Det er jo bare underholdende for en stund, og så glider det ud til fordel for noget med mening, siger han.

Og én, der faktisk er god til at udvikle sproget og gøre det til sit eget er reality-stjernen Amalie, tilføjer han så; nogle gange går det galt for hende, hvor hun for eksempel får sagt ”Stina, kan du så godt li’ at gå rundt og klæde dig ud som en russisk roulette.”

Ofte fastholder hun betydningen af vendingen men bruger i stedet ord, der ligger inden for hendes referenceramme – for eksempel at ”hun ikke er gået ned i det sorte kul”.

- Og det er jo netop sådan, det er med sproget. Det er allerede fyldt med så mange ædelstene, men vi skal ikke være bange for at skifte dem ud... der kommer altid nye sproglige guldord og sølvtilføjelser til.

Få forfatternes tips, hvis du drømmer om at skrive en bog

Denne artikel er bragt i samarbejde med Alt for damerne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst