EMNER

13 vil gerne være præst i tre sogne

Samtidig med ansættelse af ny præst udvides Simested/Testrup pastoratet med Østerbølle sogn

Arbejdet med at finde afløseren til den allerede fratrådte Simested/Testrup-præst Herbert Wilson er gået ind i slutfasen. Arkivfoto: Per Kolind

Arbejdet med at finde afløseren til den allerede fratrådte Simested/Testrup-præst Herbert Wilson er gået ind i slutfasen. Arkivfoto: Per Kolind

SIMESTED/TESTRUP:Det bliver svært at blive en ny Wilson. Men 13 teologer er klar til at gøre forsøget. Så mange ansøgninger er der nemlig ved fristens udløb mandag kommet ind til Viborg Stift, der søger afløseren For Simested-Testrups præst gennem 25 år, Herbert Wilson. Stiftets kontorchef Bodil Abildgaard betegner det som et normalt ansøgerfelt til en stilling af denne type, der dog får en afgørende forskel til det job, Herbert Wilson beklædte indtil midt i oktober. Som led i en omstrukturering får man nemlig Østerbølle med i pastoratet. Østerbølle hænger ellers sammen med Aalestrup, men kommunens hovedby er blevet så stor, at den kan bære en præst i sig selv, hvorimod der er plads til ekstra arbejde i Simested-Testrup, vurderer man hos kirkeministeriet. Menighedsrådet ventes at vælge enkelte af ansøgningerne ud til en prøveprædiken og en samtale, så man kan finde ud af, om ideer og kemi passer nogenlunde sammen. Herbert Wilson er allerede fraflyttet sognet og bor nu på Louns Halvøen ved Hvalpsund. Han går stadig i kirke hver søndag og nyder at kunne sætte sig på en af bænkene i hans til ”gamle” kirker, forlyder det.