13 vil være inspektør blandt unge

Pandrup 4. september 2002 08:00

PANDRUP: 13 personer havde søgt stillingen som ungdomsskoleinspektør i Pandrup Kommune, da ansøgningsfristen udløb 29. august. Stillingen blev ledig, efter at ungdomsskoleinspektør John Nørkjær har besluttet at trappe ned efter 33 år som inspektør. Kommunaldirektør Mogens Fransen ønsker ikke at oplyse hvor mange af ansøgerne, der i forvejen arbejder i Pandrup Kommunes skolevæsen. Stillingen er på fuld tid. Halvdelen af tiden skal bruges til at lede ungdomsskolen, mens den anden halvdel skal bruges til undervisning, eventuelt i en kombinationsstilling med folkeskolen. Der føres ansættelsessamtaler i begyndelsen af næste uge, men det er endnu uvist hvor mange, der indkaldes. Det beslutter ungdomsskolens bestyrelse torsdag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...