130 anholdt ved uro i Hamburg

EMNER 13. september 2009 23:16

HAMBURG: Mindst seks er blevet såret og 130 anholdt i forbindelse med højreekstremistiske demonstrationer i Hamburg i løbet af weekenden, oplyser politiet. Hundreder af uromagere gik amok i gaderne efter en alternativ, venstreorienteret gadefestival og angreb fodgængere, øvede hærværk mod biler og smadrede butiksvinduer. Aftenen forinden blev 12 politifolk og adskillige demonstranter såret, da tilhængere af det højreekstremistiske NPD kastede med sten og flasker mod den venstreorienterede gadefest i Schanzen-kvarteret. En politibetjent måtte affyre varselsskud, efter at omkring 30 personer bevæbnet med jernrør og træstokke angreb politiet. Lignende konfrontationer fandt sted i andre tyske byer i løbet af weekenden. I Hannover deltog omkring 3000 mennesker i en protest mod et NPD-møde. I Thüringen demonstrerede 500 mennesker imod en højreorienteret musikfestival, der havde trukket knap 400 NPD-tilhængere til byen Pössneck. /ritzau/dpa

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...