Gistrup

1300 underskrifter mod mobilmast

Be­kym­re­de bor­ge­re sam­let til møde på Gi­strup Sko­le man­dag af­ten. Nu er der sam­let 1300 un­der­skrif­ter imod mo­bil­mas­ten. Ar­kiv­fo­to: Bent Ja­kob­sen

Be­kym­re­de bor­ge­re sam­let til møde på Gi­strup Sko­le man­dag af­ten. Nu er der sam­let 1300 un­der­skrif­ter imod mo­bil­mas­ten. Ar­kiv­fo­to: Bent Ja­kob­sen

GISTRUP:1310 underskrifter. Så mange protester er landet hos Aalborg Kommunes tekniske forvaltning. Underskriverne er borgere i Gistrup, som er imod, at der rejses en 27 meter høj mobilmast midt i byen. Borgerne frygter, at masten vil komme til at skæmme området, og at den muligvis udgør en sundhedsrisiko. Protesterne går nu videre til TDC. Det er nemlig den danske telegigant, der ønsker at rejse masten på Lindekrogen. Klos op og ned af en børnehave og midt i et beboelseskvarter. - Vi synes, at vi har lavet en grundig markedsundersøgelse for TDC, som tydeligt viser, at borgerne i Gistrup ikke ønsker og har behov for en 3G-mobilmast. Det gælder også andre fremtidige master, siger Aage Pedersen, som har stemt dørklokker de seneste dage. Han mener, at Gistrup i forvejen har en god sendedækning på mobiltelefoni, og at en udvidelse af sendenettet med 3G-teknologi - også kendt som mobilt bredbånd - kun har ganske få borgeres interesse. Sidste år lykkedes det også borgerne i Gistrup at forhindre opsætning af en mobilmast, og TDC har allerede tilkendegivet, at man vil overveje situationen på ny efter de massive protester fra borgerne.