131 hold fra fem lande dystede om pokaler om medaljer

GISTRUP:Blandt deltagerne er den årlige LKB Cup blandt andet kendt for flotte pokaler og medaljer, og derfor gik alle holdene til den lige fra de første indledende kampe torsdag formiddag og helt frem til finalerne lørdag eftermiddag eller søndag formiddag. Gennem mange år har der været størst interesse for at være med i rækkerne med 7 mands-fodbold, men i den 23. LKB Cup var det den mindste del med 58 hold fordelt på seks forskellige rækker. Da antallet af traditionelle hold var noget større, blev kapaciteten med hensyn til antallet af afviklede kampe nedsat, og selvom der ialt var 131 hold med fra fem forskellige nationer, faldt det samlede kampantal til 366. Hos pigerne var der tre rækker med 7-mands og hos de yngste blandt drengene var der ligeledes tre rækker. Miniputpigerne havde deltagelse af otte hold og her blev finalen et internt opgør mellem Støvring 1 og Støvring 2 med førstnævnte som vinder af guldmedaljerne med en sejr på 3-0. Kampen om bronzemedaljerne stod mellem Lemvig og LKB, og her vandt klubbens gæster med 4-0. Lilleputpigerne havde deltagelse af ialt 12 hold fordelt i indledende puljer og den lange vej frem til finalen klarede Lemvig 1 og Skovlunde 1. De to hold gav hinanden en meget lige kamp, men guldet gik til Lemvig med en sejr på 1-0, mens de mangeårige gæster fra Skovlunde fik sølvmedaljer. I kampen om tredjepladsen vandt Støvring en sikker sejr på 8-0 over Lemvig 2. Pigerne havde deltagelse af seks hold og her blev finalen mellem Gug og Fårevejle særdeles spændende. Den ordinære kamp endte 1-1 men efter omkamp og straffesparkskonkurrence vandt Gug årets LKB Cup med en samlet sejr på 5-4. Bronzemedaljerne i samme række gik til Lindholm, der på papiret vandt med 3-0 over Hornbæk. Lokale i finalen Miniput A hos drengene havde tilmelding fra seks hold, og her var der stor lokal deltagelse i de to finalekampe. Således blev kampen om bronzemedaljerne et regulært lokalopgør mellem AaB 2 og LKB 1 og det blev også en uhyre spændende kamp, som AaB 2 vandt med 5-4. I guldkampen var AaB 1 knap så heldige med et nederlag på 2-6 til Skovlunde, så sjællænderne løb med den største pokal, mens der var sølv til de unge AaB'ere. Miniput B havde deltagelse af 10 stærke hold, og her var finalen igen et særdeles spændende lokalopgør, da Mou med en sejr på 2-1 sikrede sig guldmedaljerne for næsen af Klarup, der endte på andenpladsen. I kampen om tredjepladsen vandt Lemvig med 2-0 over Hornbæk. Lilleputrækken var den største af alle 7-mands puljerne med hele 16 hold tilmeldt, så der var hård kamp om at nå til finalen. Det lykkedes imidlertid for Sallingsund og SSC Hagen Ahrensburg fra Tyskland og efter en glimrende kamp vandt Sallingsund med 5-2 og overlod dermed sølvmedaljerne til tyskerne. Kampen om bronzemedaljerne endte også med dansk sejr, idet Støvring vandt med 3-0 over SV Toondorf-Lohe fra Hamburg med 3-0. mølbæk