132 sprang på særtog fra Todbøl

Trækplaster, da toget for første gang i 51 år standsede i byen

Helle Møller Larsen
Foto: Peter Mørk
Thisted 15. september 2018 18:43

TODBØL: 132 passagerer stod klar, da toget for første gang i 51 år standsede ved Todbøl Station for at tage passagerer med lørdag eftermiddag. For enkelt gang vel at mærke. Det var Kallerup Sogns Historie, som arrangerede turen.

- Vi ville ellers have markeret 50 års jubilæet med en tur, men det blev ikke til noget sidste år, forklarede Børge Hornstrup, medlem af Kallerup Sogns Histories bestyrelse og tovholder på turen, og tilføjede, at turen markerede formandsskiftet i foreningen.

Turen skulle fragte passagererne til Thisted og retur. Byvandring i Thisted, besøg i Thisted Lilleby og historien om Thybanen og dens betydning for hele Thy og Kallerup Sogn, inden dagen sluttede med kaffebord retur i Todbøl.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...