139 kommuner protesterer mod færre politikredse

Arden 16. september 2002 20:00

Det er lykkedes Hobro Kommune sammen med en række nabokommuner at samle 139 af landets 275 kommuner i en protest mod forslaget om at nedlægge over halvdelen af landets politikredse. Hobros borgmester Jørgen Pontoppidan (V) skriver til justitsminister Lene Espersen (K) og opfordrer hende til at lave en ny analyse, før en politikredsreform gennemføres. Borgmesteren bebuder også en konference med emnet politikredsstruktur, som skal holdes i Hobro senere på året. Han håber, at justitsministeren vil deltage. Da en politikommission i februar barslede med en betænkning, som foreslår en halvering af antallet af både politi- og retskredse, skrev Hobros borgmester på vegne af kollegerne i Arden, Hadsund, Nørager, Aalestrup, Mariager og Skørping til alle andre borgmestre i kommuner, som står til at miste politi- eller retskredse. De 139 kommuner, som bakker op om protesten mod en mere central struktur, tæller i alt 1,9 millioner indbyggere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...