EMNER

14-årig dreng indlagt efter indånding af benzin

Det barske miljø blandt de mest udsatte børn og unge i Aalborg er tæt på endnu et offer.

Denne gang er det en dreng på 14 år fra Aalborg, der lige nu er indlagt på hospitalet, i kritisk tilstand. Han ligger lige nu i respirator. Mandag eftermiddag blev han fundet liggende bevidstløs foran sit hjem i Aalborgs sydlige del. Årsagen kan være benzinsnifning. Kendt af ungepolitiet - Vi kan ikke sige om han med forsæt sniffede benzin, om det var et uheld eller noget helt tredje. Men der lugter kraftigt af benzin på hans værelse og der står også en benzindunk. Hans opkast lugter også kraftigt af benzin, siger Allan Jacobsen fra politiets ungdomsgruppe. Den 14-årige dreng er kendt af ungepolitiet som et af de børn, der færdes i miljøet omkring Kennedy Arkaden.