14 ansøgere til vikariat i Hvilsom

Der er pæn interesse for at vikariere ved folkeskolen i Hvilsom, selv om den snart ophører med at eksistere.

Et job på Hvilsom Skole som vikar i et halvt år virker tiltrækkende på 14, deriblandt fem lærere. Der er også cand. mag.'er iblandt ansøgerne, oplyser afdelingsleder Bente T. Nørskov. Arkivfoto: Jens Morten

Behovet for en vikar er opstået, fordi en af de otte lærere ved Hvilsom Skole har fået nyt job fra 1. februar. Vikarstillingen er tidsbegrænset til 31. juli, idet Hvilsom Skole jo nedlægges som folkeskole og overgår til friskole 1. august. - Jeg har fået 14 ansøgninger til vikariatet indtil videre. - Det er flot. Det tager jeg som et bevis på, at vi er et godt sted at være, siger Bente T. Nørskov, afdelingsleder på Hvilsom Skole. En af kollegaerne har altså søgt væk. De øvrige forholder sig ifølge Bente T. Nørskov afventende. De har endnu ikke taget stilling til, om de søger job i friskolen, om de tager imod Mariagerfjord Kommunes tilbud om at blive placeret på en anden skole, eller om de vil satse på noget helt tredje. Læs også NORDJYSKE Stiftstidende fredag.