Trafikulykker

14 dræbt ved busulykke i Mexico

MEXICO BY: Mindst 14 mennesker har mistet livet ved en busulykke i det nordlige Mexico. Yderligere 22 passagerer blev kvæstet, da bussen lørdag kørte af vejen i Rumorosa-bjergene vest for Tijuana nær grænsen til USA og styrtede ned ad 45 meter dyb skrænt, oplyser mexicanske myndigheder. Årsagen til ulykken var ikke klarlagt i går. Myndighederne frygter, at antallet af omkomne vil stige, da flere af de kvæstede er i livsfare. /ritzau/dpa