EMNER

14 idømt betinget udvisning

KØBENHAVN:Anklagerne har søgt at få 14 udlændinge idømt betinget udvisning. Domstolene har idømt otte betinget udvisning, mens seks er frifundet. Det oplyser integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i et svar til Folketingets retsudvalg. Stadig flere kriminelle udlændinge bliver idømt udvisning. I 2003 blev 571 udlændinge dømt til udvisning fra Danmark, mens 117 udlændinge blev dømt, men slap for udvisning. I 2007 idømte domstolene 736 udlændinge til udvisning, mens 65 udlændinge blev dømt, men slap for udvisning, viser tal fra Udlændingeservice./ritzau/