14 timers regn for Take That

Nordjyderne tog til billetsalg fredag formiddag for at sikre sig billetten til næste års Take That-koncert i Parken.

Mette Strange og Line Thomsen har styr på nattens vejrforhold. De havde nemlig slået lejr foran posthuset i Algade siden klokken halv 8 torsdag aften, for at være først i køen til Take That-billetsalg. - Vi har taget de lange underhyler på, og så købte vi en stor blå presenning i IKEA. Men det regnede altså hele natten, fortalte Mette Strange. Ved halv 10-tiden dukkede der et andet par op, mens resten af billetkunderne først mødte op i nærheden af posthusets åbningstid. - På grund af Robbie Koncerten foregår 16. juli i Parken, og mange af de fremmødte billetkunder var enige om, at Robbie Williams var en del af grunden til, at de ville med. - Jeg var 13-14 år, dengang Take That var store, og jeg var ikke den vilde fan. Men Robbie har jeg altid kunnet lide. Han skal vist selv synge til koncerten, så jeg forventer et fedt show. Han er en god entertainer, mener Mette Strange. - Vi kommer også på grund af genforeningen. Det er lidt historisk, at de er sammen igen, siger Line Thomsen. Pigehvin på forskud Boybandgenren fra 90'erne blev forbundet med skrigende horder af piger. Og pigeskrigene udeblev da heller ikke helt på Posthuset i Algade, mens billetterne blev købt. Salget startede klokken 10 over hele landet i ni nordjyske kommuner, og maximum for billetkøb var otte billetter pr. mand. Disse timer bliver billetterne revet væk, men der skulle stadig være nogle tilbage - så se at komme afsted, hvis du skal se Robbie og drengene til næste sommer!