140 folkedansere i aktion

Over 140 folkedansere fra otte folkedanserforeninger i Himmerland var tilmeldt DGI dans og musiks forårsafslutning i Sortebakkehallen i weekenden.

Fanemarchen indledte folkedansertstævnet. Privatfoto

Fanemarchen indledte folkedansertstævnet. Privatfoto

Der blev indledt med fællesdans til det 10 mand store spillemands orkester., hvorefter Hvilsom, Rosendal og Østrup viste, hvad de havde arbejdet med i vinterens løb. Så var der igen fællesdans, da folk ifølge arrangørerne ikke skal sidde og blive kolde. Efterfølgende var det Boldrup og Farsø Folkedanserforeninger, der overtog gulvet, og de var kommet længere sydpå med dansene Firtur Mecklenburg, Firtur Oksbøl, Waltz Country Dance og sluttede med Radetzky March. Så igen fællesdans inden Overlade - Ranum og Tolstrup sluttede opvisningen, og igen fællesdans inden kaffen og fællessang. Til legestuen var danseleder Lars Brøste god til at få folk på gulvet, og der blev danset på livet løs frem til tæt på midnat, hvor der blev sluttet med "Om lidt bli`r her stille". De lokale folkedanserne holder dog ikke sommerferie af den grund, men indleder allerede onsdag den 10. april sommerdansen i Kig Ind i Nørager. Her danses der i alt 10 gange under Dorte Mølgaards ledelse, og musikken står Erling Bisgaard fra Arden og Edith Pedersen fra Suldrup for.