Socialforsorg

15.000 kroner til Kvindernes Krisecenter GAVMILDHED: Frederikshavn Kirkecenter donerede 15.000 kr. til socialt kvindearbejde

FREDERIKSHAVN:Jens Haslund Thomsen fra Frederikshavn Kirkecenter overrakte i går 15.000 kr. til FrederikshavnKrisecenter. - Vi vil gerne gøre noget socialt for byen og lokalsamfundet. Mange har fordomme omkring frikirker - bl.a. tror de, vi er en sekt. Det er vi ikke, vi praktiserer også kristendommen i sit grundvæsen, d.v.s. at være udadvendt, omsorgsfuld og udvise næstekærlighed.Det gør vi bl.a. ved at give 15.000 kr. til krisecenteret, sagde Haslund Thomsen Pengene kommer bl.a. fra overskuddet i Kirkecenterets genbrugsforretning på Barfredsvej nr. 26 - men også fra de effekter, der afleveres i Kirkecenterets genbrugscontainer på genbrugspladsen i Ravnshøj. - Vi er meget glade for pengene. Og de ikke er øremærket, kommer de ind i en pulje. Ofte ankommer kvinderne hertil uden fodtøj eller skiftetøj til børnene, og så er det godt at have lidt ekstra, vi kan købe ind for i genbrugsbutikken, siger Susanne Stampesøe.