Aalborg

15-årig begik vold mod pædagoger

En nu 16-årig dreng har fået en dom på 60 dages betinget fængsel

En 16-årig dreng blev torsdag ved Retten i Aalborg dømt for vold mod to pædagoger. Arkivfoto: Torben Hansen

En 16-årig dreng blev torsdag ved Retten i Aalborg dømt for vold mod to pædagoger. Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG:En 16-årig dreng er torsdag ved Retten i Aalborg dømt for vold mod to pædagoger fra den institution i Farsø, hvor han er tilknyttet. Det oplyser Eva Madsen, anklager ved Nordjyllands Politi.

Den første episode fandt sted i marts, hvor den 16-årige gav en pædagog flere knytnæveslag på kroppen.

I maj nikkede den tiltalte en socialpædagog en skalle og truede med at skære halsen over på socialpædagogens familie.

Husker ikke så meget

Den tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede, at han ikke kunne huske så meget af, hvad der var sket, oplyser anklager Eva Madsen.

Den 16-årige fik en straf på 60 dages betinget fængsel med vilkår, som skal fastsættes af den kommune, han er tilknyttet. I straffen indgår en dom, han fik tilbage i januar for et andet forhold.

Ifølge anklager Eva Madsen var det en formildende omstændighed, at den tiltalte kun var 15 år på gerningstidspunktet. Han modtog dommen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.