Mors

15-årig fra Mors med 10 søskende: Vi kan miste alt

Pige fra Mors råber vagt i gevær over regeringens spareplaner på børnechecken

Familien med de 11 børn bor langt ude på landet på Mors. Men risikerer at skulle gå fra hus og hjem, hvis børnechecken begrænses, som regeringen ønsker det. Arkivfoto

Familien med de 11 børn bor langt ude på landet på Mors. Men risikerer at skulle gå fra hus og hjem, hvis børnechecken begrænses, som regeringen ønsker det. Arkivfoto

MORS:"Hej. Jeg er en pige på 15 år, der hedder Isabella. Jeg kommer fra en familie på 13. Vi er 11 børn, har alle de samme forældre, og der er ingen tvillinger i vores søskendeflok."

Sådan indleder Isabella Bramstrup Christensen den mail, hun forleden sendte til Kristeligt Dagblad. Mailen var den 15-årige gymnasieelevs forsøg på at råbe regeringen op og helst få den til at droppe forslaget i 2025-planen om at skære i børnepengene og helt fjerne dem fra det fjerde barn og opefter.

96.000 børnefamilier står til at få færre børnepenge, hvis regeringens 2025-plan vedtages. Mange af de berørte familier med flere end tre børn bor i landets udkantsområder.

For familien Bramstrup Christensen med 11 børn vil planen betyde 7000 kroner mindre om måneden og et farvel til det hus, de købte for halvandet år siden. Et hus, der ligger langt ude på landet på Mors, med en grisefarmer som nærmeste nabo og i en forfatning, der krævede både knofedt, håndværkere og en god fantasi for at kunne se mulighederne for det, Isabella i dag kalder "drømmehuset, med værelser til os alle og plads til dyr".

Hus på tvangsauktion

- Jeg hørte min mor fortælle min storebror, at hvis 2025-planen går igennem, så kan vi ikke blive her mere. Så ryger huset på tvangsauktion, for vi kan ikke lige finde 7000 kroner ekstra om måneden," fortæller Isabella, der tager imod på langbænken i køkkenet sammen med sine forældre.

- Og det gjorde mig virkelig ked af det. For første gang kan jeg få mit eget værelse og på den måde et privatliv. Jeg besluttede mig for at skrive til medierne om vores situation, for jeg forstår ikke, hvorfor man fra regeringens side ønsker at ramme familier som vores. Jeg har hørt i medierne, at det med børnepengene især var tænkt som et tiltag rettet imod udlændinge, der kom hertil og bad om familiesammenføring med masser af børn. Men vi er altså en dansk familie med en stor børneflok. Og selvom 11 børn godt nok er mange, så er det ikke helt usædvanligt her på Mors, at man får mange børn, siger Isabella.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.