Drab

15-årig kræves fængslet i drabssag

En kun 15-årig dreng vil blive krævet varetægtsfængslet, når han mandag fremstilles i grundlovsforhør i Aalborg, sigtet for drab. Ud på aftenen søndag blev en 23-årig mand anholdt i samme sag.

Henrik Bjerremand Kristensen blev lørdag morgen fundet drabt for enden af en sti der fører hen til Aalborg Stadion. Politiet har nu anholdt en mand i sagen. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2007

Henrik Bjerremand Kristensen blev lørdag morgen fundet drabt for enden af en sti der fører hen til Aalborg Stadion. Politiet har nu anholdt en mand i sagen. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2007

Den 15-årige dreng blev anholdt sidst på eftermiddagen søndag, sigtet for at have tævet en 48-årig mand til døde tidligt lørdag morgen. En 23-årig mand sigtes også for drabet, men det var tidligt mandag morgen uvist, om han fremstilles i grundlovsforhør. En tredje mand, der blev anholdt samtidig med drengen, havde intet med drabet at gøre og blev løsladt søndag aften, oplyser politiet. Henrik Bjerremand Kristensen var lørdag aften til fest på Aalborg Stadion og tog umiddelbart før midnat natten til lørdag ind til byen med en bekendt. Ud på natten skiltes de ved Jomfru Ane Gade, og politiet mener, at den 48-årige tog tilbage til stadion for at hente sin cykel. Ved stadion blev han overfaldet og mishandlet til ukendelighed. Politiet mener, at der var tale om et røverisk overfald, for han blev fundet uden sin tegnebog og andre personlige effekter. Tegnebogen blev senere fundet uden penge i en nærliggende villahave. En nattevandrer fandt den livløse Henrik Bjerremand Kristensen kort før klokken seks lørdag morgen. Kort efter så to kvinder, der var på vej hjem fra arbejde, to mænd løbe fra stedet. De løb ad en sti og forsvandt ind gennem porten til Kastetvej 68. Det er ifølge politiet de to mænd, som nu er anholdt.