15-årig overfaldet af rockere

- Det virker til at være et umotiveret overfald, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi

Tre personer med relation til Hells Angels blev anholdt kort efter overfaldet på den 15-årige som skete lige overfor rockernes tilholdssted i Nørresundby. Foto: Thomas Hansen

Tre personer med relation til Hells Angels blev anholdt kort efter overfaldet på den 15-årige som skete lige overfor rockernes tilholdssted i Nørresundby. Foto: Thomas Hansen

NØRRESUNDBY:Flere gange i løbet af den seneste uge har der været optræk til ballade mellem rockere fra Hells Angels og Bandidos i Aalborg.

Tirsdag aften var den igen gal, denne gang i Nørresundby ved Hells Angels rockerborg, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Aage Pedersen.

- Tre-fire unge med forbindelse til Hells Angels løb over på 7-Eleven, der ligger over for rockernes tilhørssted. Der tog de kontakt til en bil med tre andre unge i, der var holdt ind for at tanke benzin. Derefter klappede de en 15-årig dreng ned, der sad i bilen, siger Aage Pedersen.

Drengen blev først slået i hovedet fire-fem gange med en murerhammer.

- Han blev efterfølgende kørt på traumeafdelingen på Aalborg Universitetshospital med kraniebrud, siger Aage Pedersen.

Den 15-årige dreng er ifølge politiet uden for livsfare, og hans tilstand skulle være stabil.

Politi kender ikke 15-årig

Nordjyllands Politi ved endnu ikke, hvorfor den 15-årige dreng blev overfaldet.

- Vi kender ham ikke. Umiddelbart virker det til at være et fuldstændig umotiveret overfald, fortæller vagtchefen.

Tre personer med relation til Hells Angels blev anholdt efter episoden. Onsdag skal politiet tage stilling til, om de skal fremstilles i et grundlovsforhør.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.