EMNER

15-årig skød nytåret ind

HØRBY:En 15-årig dreng fra Hobro har den tvivlsomme ære af at være den første i Hobro Politikreds i år, der er kommet på kant med fyrværkeriloven. Den 15-årige skød sig ind på politiets døgnrapport, da han affyrede et kanonslag på Rosendalskolen i Hørby. Det viste sig, at ungersvenden havde yderligere fire kanonslag klar til affyring. I stedet for at bruge lommepengene til skyts, kan han passende bruge dem til at betale en bøde. HOBRO: I løbet af weekenden er der malet et gult hagekors på et hus i Lillegade i Hobro. Politiet behandler sagen som hærværk. HOBRO: En 34-årig mand blev mandag kl. 13.25 anholdt og sigtet for butikstyveri fra Gate 36 i Hobro. Han havde iført sig et par jeans under sine gamle bukser og taget flere beklædningsgenstande under armen. Han blev tilbageholdt af personalet til politiet nåede frem. Efter afhøring blev butikstyven løsladt. { HOBRO: Vi iler med en beroligelse. Avisen er ikke ude på at udrydde den danske befolkning over få år. Det fremgik ellers af en artikel forleden om Hobro Idrætscenter, der har fået en hjertestarter til genoplivning af personer med hjertestop. I artiklen skrev vi, at 3500 danskere hver dag får hjertestop uden for hospitalerne. Det er heldigvis kun 3500 om dagen. Vi beklager fejlen, men glæder os i øvrigt over, at der var tale om en fejl. HOBRO: De Aktive Butikker i Hobro markerer indgangen til julemåneden med et open by night arrangement på fredag. Der holdes åbent helt frem til klokken 22, men ud over at gøre en god handel, kan de formentlig mange kunder på strøget også få en ganske hyggelig aften på anden vis. Julebelysningen tændes, der er kanekørsel og julehytterne på Store Torv er fyldt op med bl.a. kurveflet, husflid, nisser, strikkede ting og dekorationer. I gaden vil der også være mulighed for at købe bl.a. brændte mandler, æbleskiver, gløgg og hvad der ellers hører julen til. Lækkerierne kan bl.a. købes fra det telt, Restauratørforeningen til lejligheden rejser på Store Torv. En god omgang musikalsk underholdning mangler heller ikke. New Orleans Swing Band leverer musikken.