15-årig slap heldigt fra uheld
Bilist svingede ind foran en ung knallert-fører

Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg
HJØRRING:En 15-årig knallert-fører slap heldigt fra et uheld på Skagensvej i Hjørring tirsdag formiddag.
Uheldet skete omkring klokken 10.15, hvor den unge mand kom kørende på sin knallert på cykelstien langs Skagensvej, da en 73-årig bilist svingede ind over cykelstien for at komme ind på parkeringspladsen til Aldi.
Den 15-årige kunne ikke nå at standse og ramte bilens bagende og fløj hen over bilen, forklarer vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.
På trods af flyveture kom knallert-føreren ikke noget til ved uheldet, oplyser vagtchefen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.